Her på BenzoStop kan du læse om:
- Ufrivillig Benzodiazepin medicin afhængighed
- Støtte under udtrapning
- Råd til udtrapning
- Abstinensskema
- Hjælp til angst
- Meditation
- Mindfulness
- Håb
Det kan lade sig gøre at klare en udtrapning af Benzodiazepin, at klare et liv uden Benzodiazepin og at få et godt liv trods eventuel angst.
VIGTIGT: STOP ALDRIG BRAT MED AT TAGE BENZODIAZEPIN!
Om BenzoStop.dk
Denne hjemmeside er tænkt som en personlig vinkel på et liv som ufrivillig afhængig af medicin typen Benzodiazepin (i daglig tale Benzo) - og også beroligende eller nervemedicin. Eller sovepiller.
Og om livet efter den sidste pille.
Bemærk: Intet helings forløb synes at være helt det samme. Og alle kan opleve udtrapningen og abstinenserne forskelligt. Men alle får det bedre og som regel meget bedre end da de tog Benzodiazepin..
Få altid lavet et fuldt helbreds tjek hos din læge, og få samtidig tjekket dit stofskifte, så det kan udelukkes at det ikke er det der giver dig de symptomer.
De fleste kan trappe ud af Benzodiazepiner og hurtigt have det godt. Hvis man oplever abstinenser, så klinger de som regel af fra nogle måneder til ca. 18 måneder. Nogle, som Alita, kan have et meget langt forløb med Benzo abstinenser efter pille stop. Dette er dog mere sjældent. Ca. 10% til 15% udvikler et »nedtrapningssyndrom« som Alita og som kan vedvare i måneder eller år.
Læs hvad Professor dr. med. C. HEATHER ASHTON giver af råd mod Langvarige benzodiazepin-abstinenssymptomer
Vi bliver hver især specialister i vores benzo-abstinens sygdom og finder hver især vores måde at klare abstinenserne på. Og det er her på Benzostop.dk vi vil komme med vores erfaring og vores fortælling om ufrivillig medicin afhængighed.
Vi har lavet denne side, da der mangler oplysning om hvor alvorlige abstinenserne/bivikningerne er omkring psykofarmaka og Benzodiazepin. Samtidig håber vi Benzostop kan give trøst og lindring til den Benzo/medicin ramte og pårørende til den abstinens ramte.
DET ER IKKE ET PILLEMISBRUG, AT BLIVE AFHÆNGIG AF ET LÆGEMIDDEL UDSKREVET AF EN LÆGE OG TAGET SOM ORDINERET!
Det er IKKE ikke din skyld, at du er blevet afhængig af et lægemiddel, som du har taget i god tro. Man har vidst siden 80`erne at Benzodiazepin er meget afhængigheds skabende. Men af en eller anden grund, tager mange læger det IKKE alvorligt. Og abstinenser bliver stadig ikke taget alvorligt, selv det er på verdens plan beskrevet hvor syge folk kan blive af Benzodiazepin.